Dato:
13. maj 2026
De 5 mest leasede firmabiler i 1. kvartal 2026 – se, hvad andre vælger.
Hvilke firmabiler hitter lige nu? Vores nyeste leasingdata viser tydeligt, hvilke modeller der for alvor har indtaget de danske firmaparkeringspladser. Fællesnævneren er klar: Lang rækkevidde, høj komfort og gennemtænkt teknologi, der gør køreturen mere behagelig. Her får du et hurtigt overblik over de 5 mest leasede firmabiler i 1. kvartal 2026. Måske finder du din næste firmabil på listen nedenfor👇

1. Mercedes GLB
Mercedes GLB med EQ-teknologi ligger helt i top som den mest leasede firmabil, og det er der god grund til. Den elektriske SUV skiller sig især ud ved at kunne rumme op til syv personer. Kabinen er klassisk Mercedes med eksklusive materialer, høj komfort og et digitalt cockpit med MBUX-infotainmentsystemet, der gør hver køretur behagelig.
- Beskatningsgrundlag: Fra 399.900 kr.
- WLTP-rækkevidde*: Op til 630 km
- Opladning**: Op til 320 kW DC (10–80 % på ned til 22 min.)
- Derfor vælger mange den: Praktisk SUV-design, højt komfortniveau og mulighed for 7 sæder.

2. BMW iX3
Den nye BMW iX3 på Neue Klasse-platformen, som blev lanceret i begyndelsen af året, er et oplagt valg til dig, der ikke vil gå på kompromis med køreoplevelsen. Her får du en elektrisk SUV med sportslige køreegenskaber og lang rækkevidde.
- Beskatningsgrundlag: Fra 549.000 kr.
- WLTP-rækkevidde*: Op til 794 km
- Opladning**: Op til 400 kW DC (10–80 % på ned til 21 min.)
- Derfor vælger mange den: Høj motorydelse (op til 469 hk), lang rækkevidde og den klassiske BMW-køreoplevelse.

3. Škoda Enyaq
Škoda Enyaq er en moderne elbil med masser af plads, gennemtænkte detaljer og en rummelig kabine. Det store bagagerum og det praktiske design gør den til en trofast makker i både arbejds- og familiemæssig sammenhæng. Kort sagt får du en elbil, der forener rummelighed, høj komfort og solid rækkevidde til en pris, der ikke sprænger budgettet.
- Beskatningsgrundlag: Fra 327.625 kr.
- WLTP-rækkevidde*: Op til 579 km
- Opladning**: Op til 165 kW DC (10–80 % på ned til 29 min.)
- Derfor vælger mange den: En stærk allrounder med rummelig kabine, høj komfort, meget standardudstyr og 2.000 kg anhængertræk i udgaven med firehjulstræk.

4. Volkswagen ID.7 Tourer
ID.7 Tourer er en af de få elektriske stationcars på markedet, og det kan tydeligt mærkes på efterspørgslen. Du får plads som i en klassisk familieflyder med høj komfort og rummelighed i kabinen.
- Beskatningsgrundlag: Fra 419.995 kr.
- WLTP-rækkevidde*: Op til 677 km
- Opladning**: Op til 200 kW DC (10–80 % på ned til 27 min.)
- Derfor vælger mange den: Stort bagagerum, Head-Up Display og en komfortabel kabine til de lange køreture.

5. Mercedes GLC
Mercedes GLC med EQ-teknologi er det oplagte valg til dig, der vil have det nyeste inden for komfort, teknologi og køreegenskaber og stiller høje krav til både bil og køreoplevelse. Hver detalje er gennemtænkt – fra affjedring og materialevalg til det avancerede infotainmentsystem med den imponerende MBUX-Hyperscreen, som giver en helt ny digital oplevelse bag rattet.
- Beskatningsgrundlag: Fra 589.000 kr.
- WLTP-rækkevidde*: Op til 670 km
- Opladning**: 800V-arkitektur, op til 330 kW DC (10–80 % på ned til 22 min.)
- Derfor vælger mange den: Topmoderne teknologi som MBUX-Hyperscreen, eksklusivt interiør og gode køreegenskaber.
Den næste generation af firmabiler er på vej
Vi står på tærsklen til en ny bølge af spændende modeller som BMW i3, Skoda Peaq og Mercedes C-Klasse med EQ-teknologi. De er endnu ikke officielt lanceret, men alt tyder på, at de bliver særdeles attraktive firmabiler med længere rækkevidde, hurtigere opladning og endnu mere avanceret teknologi.
Følg med – vi opdaterer løbende om kommende modeller, markedstendenser og attraktive leasingmuligheder, så du altid er på forkant med udviklingen.
*Den faktiske rækkevidde påvirkes bl.a. af bilmodel, kørestil, vejrforhold og tilvalg af udstyr, især da høj hastighed og lave temperaturer reducerer rækkevidden. Se mere på producenternes officielle hjemmesider.
**Den faktiske ladehastighed påvirkes bl.a. af typen og tilstanden af den offentlige ladestander, der anvendes, samt andre faktorer, herunder udendørstemperatur, køretøjets tilstand m.m. Se mere på producenternes officielle hjemmesider.