facebook

Dato:
06. oktober 2017

Sidste nyt om ændring af registreringsafgiften - firmabiler

Hvad betyder ændringen af registreringsafgiften for beskatningsgrundlaget og leasingydelse/TCO

 

Skatteministeriet har som bekendt d. 3.10.17 fremsat forslag til ændring af registreringsafgiftsloven gældende for biler indregistreret efter d. 2.10.17.
På personbiler nedsættes registreringsafgiften, så den lave registreringsafgiftssats fremover udgør 85% frem for tidligere 105%. Samtidig forhøjes grænsen for hvornår der skal betales 150% i afgift. Fremover er denne grænse 185.000 kr. mod tidligere 106.000 kr.

Fremover hæves straffen for dårlig brændstoføkonomi. Benzinbiler der kører under 20 km/l og dieselbiler der kører under 22 km/l vil blive straffet væsentligt hårdere på afgiften end tidligere.

 

Beskatningsgrundlaget

Vores rådgivere tolker lovforslaget således, at du som udgangspunkt fremover vil kunne opnå et lavere beskatningsgrundlag på din næste firmabil. Bemærk at lovforslaget ikke er endeligt og at der er tale om en fortolkning.

 

Påvirkning og betydning for leasingydelsen /TCO på den enkelte bil

Umiddelbart kan man tænke, at ovenstående nedsættelse af afgiftsprocent og beløbsgrænse vil betyde lavere leasingydelse og TCO.

Politikerne har imidlertid ønsket, at der skal betales en mere ens afgift på alle biler. De har derfor indført, at der på alle nye leasingaftaler skal ske en genberegning af registreringsafgiften, senest  4 måneder efter indregistreringen. Genberegningen af registreringsafgiften skal ske ud fra en handelsprisvurdering for en tilsvarende bil hos en bilforhandler og ikke som tidligere i forhold til flådeprisen. Det vil med andre ord sige, at såfremt vi har indkøbt en bil med stor besparelse, så skal der efterbetales afgift op til handelsprisen i Danmark, hvilket kommer til at påvirke leasingydelsen i negativ retning.

Der er stadig er en del uklarheder i det nye lovforslag, er det for tidligt at udtale sig om en endelig påvirkning af leasingydelse/TCO på nye biler.

 

Nye tilbud og tilretning af tilbud på biler der allerede er i ordre, men ikke leveret

Lige nu afventer vi den endelig fortolkning af lovforslaget og eventuelle justeringer heraf. Vi arbejder på højtryk for at kunne udregne nye tilbud og levere allerede bestilte biler.

 

For spørgsmål er du naturligvis velkommen til at kontakte Fleggaard Leasing på 72 13 20 00.